23948sdkhjf

Detailekspert: Hurtig og gratis fragt er de stærkeste våben mod Amazon

7 ud af 10 danskere kender Amazon, og hver tredje dansker har handlet på Amazon det seneste år, så e-handelsgiganten har allerede godt fat i de danske kunder. Det viser en ny undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia.

Det er primært inden for kategorierne bøger, elektronik, ting til hjemmet samt computer- og videoprodukter, at danskerne shopper på Amazon.

Ifølge forbruger- og retailekspert Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia, er det som dansk webshop svært at hamle op med Amazons anslåede sortiment på over 310 mio. produkter. Men andre parametre kan man stadig forsøge at konkurrere på.

Det drejer sig om hurtig levering og gratis fragt, som hun forudser bliver ny markedsstandard herhjemme.

- Det er to af de absolut skarpeste spydspidser i deres angrebsstrategi på et marked, så hvis man vil afvæbne stødet fra Amazon, skal man allerede nu som webshop tilbyde hurtig og gratis fragt, siger Dorte Wimmer.

- Derved vil Amazon ikke have dette som afgørende konkurrenceparameter, når de for alvor satser på Danmark. Der er derved en gylden mulighed i øjeblikket for de danske virksomheder for at gøre sig klar til Amazons indtog, tilføjer hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093